Nyt el-løbehjul på Black Friday?
Sådan finder du det bedste

Kender du én, der brændende ønsker sig et el-løbehjul i julegave? Så har du gode muligheder for at finde et billigt løbehjul på Black Friday, hvor både butikker og webshops lancerer stribevis af lukrative tilbud. Med Blackfridaydanmark.dk finder du masser af gode tips til, hvordan du får mest muligt ud af Black Friday 2021 – lige fra den indledende planlægningsfase til shoppestrategierne på selve Black Friday.

Er du ekstra købelysten, kører de fleste butikker også kampagner for både Black Week og Cyber Monday.

Seneste ændring: 22. december 2021

I dag har vi overført denne artikel til vores nye design for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. I tråd med ændringen har vi dertil revideret, optimeret og suppleret vores produktanmeldelser for yderligere at forbedre din oplevelse, så du lettere kan finde lige præcis det, du har brug for.

Gode råd til køb af el-løbehjul på Black Friday:

Ét af de bedste råd til Black Friday er, at du på forhånd sætter dig ind i, hvad du vil købe på den magiske fredag, hvor det nærmest regner med gode tilbud. Dels gør du din søgning efter gode tilbud mere fokuseret, og dels undgår du med stor sandsynlighed mange af de typiske impulskøb.

Skal du ud at investere et større beløb på et el-løbehjul, giver det også rigtig god mening at bruge lidt ekstra tid på research. Du kan med fordel spørge dig selv:

  • Skal jeg kigge efter særlige features på el-løbehjulet?
  • Er der et bestemt el-løbehjul, der klarer sig bedre end andre i eksperttests?
  • Er der regler for, hvilke el-løbehjul der kan bruges på offentlig vej?
  • Er butikkernes tilbud på el-løbehjul så attraktive, som de foreskriver?
  • Hænger pris og kvalitet sammen, når det gælder el-løbehjul?

El-løbehjul – lovlige på offentlig vej

Du har sikkert allerede lagt mærke til de ultrasmarte el-løbehjul i bybilledet – trenden med de elektriske køretøjer hitter som aldrig før. En del af succesen ligger i, at det tilbage i 2019 blev lovligt at benytte el-løbehjulene på offentlig vej. Det er derfor også blevet noget mere attraktivt at investere flere tusinde kroner i denne bæredygtige løsning – eksempelvis som et alternativ til bussen på vej til arbejdspladsen.

Inden du kaster en masse penge efter et elektrisk løbehjul på Black Friday, skal du være OBS på de gældende regler. Der bliver solgt adskillige modeller, der ikke er lovlige at benytte på offentlig vej, men kun i privat regi. Det er super ærgerligt at ende med et el-løbehjul, som du udelukkende må bruge på den private villavej, og ej de offentlige cykelstier ind mod byen.

Her får du en oversigt over de vigtigste regler for brug af et el-løbehjul på offentlig vej, som angivet hos Sikkertrafik.dk:

  • Du skal være fyldt 15 år – eller være i følge med en voksen – for at kunne køre på el-løbehjulet.
  • Du kan køre på el-løbehjulet ude på cykelstierne – her gælder de almindelige cykelregler. Du må således ikke køre på fortove og lignende.
  • Dit el-løbehjul må max. have en topfart på 20 km/t med motorkraft alene – særligt her skal du være OBS ved køb, da flere modeller kan have en noget højere topfart, ofte op til 70 km/t. Du bør derfor vide, om farten spiller en vigtig rolle – og om det eventuelt vil være nok for dig (eller modtageren), at det kun kan benyttes på private veje.
  • Løbehjulet må veje max. 25 kg.
  • Du kan købe et sæde til flere forskellige el-løbehjul, men modellerne med sæde er ikke tilladt på offentlig vej.
  • Der er også en række specifikke regler til, hvilken type lys og reflekser der skal være på el-løbehjulet. Langt de fleste producenter lever op til kravene, men der kan være undtagelser. Der skal være en hvid/gul lygte foran, og en rød lygte bagtil. Du skal desuden have en rød refleks bagpå, en hvid refleks foran på el-løbehjulet samt gule og hvide reflekser på siderne.
  • Alle brugere skal bære hjelm, gældende fra 2022.

Bemærk, at der gælder andre regler på private veje.

Så hvis du planlægger at forkæle konfirmanden med et el-løbehjul eller den store teenager med en model, der kan køre super stærkt – så tænk dig godt om. Særligt hvis tanken er, at el-løbehjulet skal kunne bruges ude på cykelstierne.

Bødetaksterne i 2021 ligger på niveauet 700-1000 kroner for de mest almindelige forseelser.

Hvilke features på el-løbehjulet har du brug for?

El-løbehjulene har over de seneste år gennemgået en ganske stor forandring – fra at være et legetøj til at være et bæredygtigt transportmiddel, som mange bruger på daglig basis. Eftersom el-løbehjulene skal kunne begå sig i trafikken, er det også vigtigt at vælge en model, der føles sikker – både i forhold til bremser, hjul, lys, fart og stødabsorbering.

De elektriske løbehjul kører ved hjælp af lithium-batterier, og der kan være meget stor forskel på, hvor langt du kan køre på én opladning. Det kan spænde fra både 20 km til 60 km, og du skal være OBS på, at de tekniske data på dette punkt udelukkende er vejledende. Rækkevidden kan blive påvirket af en række faktorer, og du skal som udgangspunkt være indstillet på, at den reelle rækkevidde ligger noget lavere.

Enkelte modeller har også et aftageligt batteri, så du har mulighed for at veksle mellem to batterier. Det er som regel super enkelt at udskifte dem. Sammen med rækkevidden skal du også kigge på motoreffekten.

Der kan ligeledes være mange gevinster ved at vælge et el-løbehjul med et foldbart design. Det gør det f.eks. langt nemmere at transportere det under armen, hvis du planlægger at hoppe over i et metrotog eller en bus på en del af strækningen. Det vil også fylde mindre i oppakningen, hvis du skal en tur i sommerhus og allerede har pakket bilen til bristepunktet.

Foruden det overordnede design på el-løbehjulet kan du også gå målrettet efter de mere teknologiske modeller, hvor flere af funktionerne kan styres via en tilhørende app. Det er en af de ting, du særligt finder ved de lidt dyrere modeller, men det er også en af de komponenter, der gør brugen af el-løbehjulet noget mere intuitiv.

Er du nybegynder inden for feltet – og vil du gerne vælge mellem de bedste el-løbehjul blandt de mange Black Friday-tilbud – så læs mere på Forbrugsguiden.dk og El-løbehjul.dk, inden du via Blackfridaydanmark.dk finder frem til den butik, du vil handle hos.

Tjekliste til gode features på et el-løbehjul:

  • Personvægt – tjek, hvor stor en belastning el-løbehjulet kan håndtere. Det kan have indvirkning på sikkerheden, hvis du som bruger er for tung til el-løbehjulet.
  • Hastighed – gå efter en topfart på max. 20 km/t, hvis el-løbehjulet skal bruges på offentlig vej.
  • Foldbart design – gør det nemmere at transportere el-løbehjulet under armen.
  • Rækkevidde – overvej, hvor langt du skal køre fra gang til gang.
  • Ladetid – der kan være stor forskel på, hvor hurtigt det går med at oplade batteriet.
  • Hjul – punktérfri dæk er praktiske, men kan betyde, at du skal gå en smule på kompromis med stødabsorberingen, hvor de traditionelle dæk generelt præsterer bedre.
  • Bremser – undersøg, om el-løbehjulet har gode bremsesystemer, så du kan føle dig sikker i trafikken.
  • App – gør det både nemmere og sjovere at betjene de forskellige funktioner, ligesom du også kan få vist data såsom den resterende batteritid.

Sådan finder du de bedste tilbud på el-løbehjul

Prisen er en anden vigtig faktor, når du skal købe et el-løbehjul. Det er umuligt at komme med et eksakt bud på, hvor mange penge du skal lægge på dit el-løbehjul, for det kommer helt og holdent an på, hvad du søger. Går du efter et el-løbehjul til barnet, der er vokset fra sit skateboard og stadig gerne vil køre stærkt på de private veje? Et godt og gedigent el-løbehjul til daglig brug? Eller et fartmonster med masser af kraft og saft til de private stier og baner?

El-løbehjul ligger gerne fra 2000 kroner og opefter – og du får som regel, hvad du betaler for. Med el-løbehjul er det kun rimeligt at sige, at pris og kvalitet hænger sammen. Læs mere om el-løbehjul her: Forbrugsguiden.dk og El-løbehjul.dk.

Der er stor sandsynlighed for, at flere af de bedste el-løbehjul bliver en del af Black Friday 2021. Vælg på forhånd et par af de modeller, der passer til dine behov.

Herefter er det et godt tip at følge prisudviklingen, så du har et bedre overblik over, hvordan normalpriserne ligger. Det gør det langt nemmere at sammenligne de forskellige Black Friday-tilbud på el-løbehjul. Nogle tilbud ser gode ud på papiret, men kan også være farvet af, at førpriserne er sat lidt for højt. Det er et kendt markedstrick, som du bør holde et vågent øje med på Black Friday – ellers risikerer du at blive snydt.

Elektronikvarer såsom el-løbehjul, e-lcykler og hoverboards er særligt populære på Black Friday – og der bliver derfor også rift om de gode tilbud. Det kan være tvivlsomt, hvor meget du kan spare på de splinternye modeller. Det vil typisk være på de lidt ældre modeller, at du kan finde de allerstørste besparelser.

Går du efter en model, der netop er landet på markedet, kan der måske være en idé i at vente til, at prisen falder endnu mere – medmindre det er en julegave, som du gerne vil købe her og nu til den bedste pris.

Hold øje med sider som Blackfridaydanmark.dk, så du får et samlet overblik over de webshops, der kører med tilbud på el-løbehjul.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.

I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Rådet For Sikker Trafik

  • Rådet For Sikker Trafik opstod på privat initiativ tilbage i 1930’erne grundet en lang række trafikuheld blandt de mange bilister. Rådets opgave blev at iværksætte oplysningskampagner og andre initiativer, der havde til hensigt at øge trafiksikkerheden. En rolle, som Rådet stadig besidder. Vi har anvendt det danske website for Rådet For Sikker Trafik som en kilde til gennemgangen af de danske regler for brug af el-løbehjul på offentlige veje.
    Læs artiklen her

FAQ

Kan jeg finde el-løbehjul på tilbud?
Sagtens! Et af de bedste tidspunkter at finde et el-løbehjul på tilbud er Black Friday – sidste fredag i november. Følg gerne prisudviklingen for de ønskede el-løbehjul før selve Black Friday, så du ved, hvornår tilbuddene er særligt attraktive.
Hvordan finder jeg de bedste Black Friday-tilbud på el-løbehjul?
old øje med sider som Blackfridaydanmark.dk, så du får et samlet overblik over de webshops, der kører med tilbud på el-løbehjul.
Du skal være afklaret omkring, hvad du søger, og hvor meget el-løbehjulet må koste. Du kan med fordel kigge på komponenter som hastighed, rækkevidde, hjul, bremser, max. personvægt og mulighed for at benytte app. Overvej også, om el-løbehjulet skal kunne foldes sammen. Brug gerne de forskellige eksperttests til at vurdere, hvilke el-løbehjul der præsterer bedst på de forskellige parametre – og hvilke der er lovlige iht. de danske regler.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme